Det Amerikanske Vasalopp – Mora Minnesota – 12.02.06 – 42km klassik stil.

 

2-deltagere fra SAS Ski Club, Denmark - Ann-Maj Hagberg & undertegnede.

 

Den 8. februar 2006 tog vi flyveren til Chicago. Vi startede turen med at slappe af og bestemte os for en overnatning i CHI. På hotellet var der mulighed for sauna, spa og swimmingpool, så vi forberedte os godt til skiløbet.

 

Næste dag blev vi mødt af vores venner i Minneapolis. Turen gik herefter nordpå. Vi passerede Mississippi floden, og efter cirka 2.5 time med bil ankom vi til Mora.. Det er en lille by med 3000 indbyggere. På trods af størrelsen er infrastrukturen i top med skoler, banker og kirker. Det vigtigste for byen synes at være Vasaloppet, som har gjort den kendt på ski kort i hele verden.

 

Til den såkaldte Vasaloppsfamilie hører naturligvis Sverige. Det er mindre kendt, men der afvikles lignende Vasalopp i USA og Japan, og i år blev ” Vasaloppet Exchange” afholdt i Minnesota. Det betyder, at skiløbere og gæster fra både Sverige og Japan samles til en amerikansk udgave af skiløbet. Fra Sverige deltog en gruppe på 61 personer og fra Japan 11, mens vi var 2 personer fra Danmark.  Som noget nyt er Kina i år også optaget som medlem af familien, og i januar 2007 er Kina valgt til værtsland for ”VL Exchange”. Det afholdes i byen Changchun.

 

Fredag skulle vi ud og prøve sneen sammen med vore svenske venner. Vi kørte ud til skoven og fortsatte derefter videre ”to the end of nowhere.”  Arealerne er bare enorme. Her er ingen ”allemansræt”, alt er privat område. Løjpen er anlagt gennem skov og mark, og den bliver kun ”lukket op” på selve dagen.  Man tror, det er syner, når man møder en stor gammeldags tømret lukket låge med et skilt på størrelse med vores trafikmærker med - STOP - Alle forventer, at skiltene respekteres. Nye spor og herefter igen skov og skov med nogle enkelte bjælkehytter i rustik pioner stil. Man kan høre stilheden!

 

Skiforeningen i Mora har et stort klubhus som hedder Nordic Skicenter. Her er mange gode faciliteter med sauna, træningshal og som sidste nyt et forsamlingslokale. Hele ”Vasalopps-ugen” er tilrettelagt med forskellige programmer for de tilrejsende. Én aften arrangeredes for eksempel en slædetur i måneskin. Super. Vi blev trukket af to store heste med en åben slæde. Vi sad på høballer, og der var rift om at få plads i høet. Mens vi ventede på turen, fik vi mulighed for at prøve at ”holde varmen” i en kæmpe snelabyrint med ægte snelygter med stearinlys. Helt lille var labyrinten ikke, og det tog 25 minutter at gå gennem den.

 

Søndag den 12. februar stod vi på startlinien sammen med 2000 andre skifreaks.  Det var –17 med sol og klar blå himmel, helt som aftalt med vejrguderne. Dette løb (42km) er kun i klassisk stil, så vi følte os på hjemmebane. Der er mange forskellige aldersklasser og de fleste yngre årgange var ”flyvende” og havde valgt en klasse med skating, Vi deltog i år for tredje gang, og det var nok den bedste med perfekt sne og godt føre. Løjpen var ikke vanskelig og vi havde både glid og fæste. På den sidste del af ruten passerede vi søen ved Mora. Her er der bygget en mindre kopi af klokketårnet i Mora i Sverige, og klokkerne ringede, når deltagerne nærmede sig målet. Det var en festlig modtagelse.

Om aftenen var der afslutningsbanket med taler, spisning og sang. Ann-Maj blev nr. 2 i sin klasse, og blev belønnet med en Dalahest.  Jeg blev nr. 4 i min klasse og fik ingen hest denne gang. Svenskerne var helt suveræne i min klasse og løb på elite tider, og de tog alle hestene med retur i bagagen til Sverige.

 

Vi har haft nogle hyggelige, aktive og indholdsrige dage med vores amerikanske venner og de andre svenske og japanske deltagere. Det er nemmere at kommunikere med svenskere end med japanerne, men bøje hoved og bukke, det kunne vi.

Entusiasmen i Mora er stor. Hele efteråret og vinteren bruges til planlægningen. Det er spændende at opleve den energi og det engagement, som alle i byen deltager med under skidagene. Lysten til at tilrettelægge og afholde en rigtig god skiuge er som i Sverige. Gustav Wasa vil helt sikkert blive glædeligt overrasket. Utrolig mange mennesker er hvert år involveret i Vasaloppet. Det må siges, at hans ånd er en kulturarv, som præger både dagens og kommende generationer.

 

Med venlig skihilsen Maj-Britt.

 

 

Det svenske Vasalopp – Øppet Spår – Mora Sverige 27.02.06 – 90km – Klassisk stil.

 

Også i år valgte jag at prøve kræfter med de 90 km i finnskogarne. ”Øppet Spår” er et af vinterens højdepunkter og et løb før motionister der afvikles over to dage. Søndag var der cirka 6000 og om mandagen cirka 4000 deltagere. Jeg valgte mandagen, da jeg løb Tjejvasan om lørdag. Der er forskellige løb hele ugen for voksne og børn. Tilslutningen er enorm, og det er som en ”god influenza” – den smitter. Sportsforretningerne spinder guld og sælger mange kilo skismøre. Det rette fæste og glid øger chancerne for at nå målet i Mora.

Mandag morgen kl. 04.00 var temperaturen –15 i Mora. Ved start i Sälen –17grader – temmelig friskt, men for alle gælder det om at komme til start.

Den første lange bakke op mod myrerne er en perfekt opvarmning – ingen stress, puffen eller knækkede stave. De første 20-25km var glidet ikke så godt på grund af den lave temperatur. En fantastisk solopgang mødte os, da vi nåede op på myren. Det blev varmere og skiene var nu perfekte. Hele serviceapparatet fungerede upåklageligt. Der blev tanket op med den berømte blåbærsuppe, - vand, vælling, kaffe, bouillon, boller, sportsdrik på de forskellige stationer i Smågan, Mångsbodarna, Risberg, Evertsberg. Den halve strækning blev passeret, og det var opkvikkende at begynde nedtællingen. Kilometrene mindskede, og efter Oxberg efter 60km, blev det gammel vane. Her starter Tjejvasan og den resterende del af turen er velkendt. Herefter er det Høkberg, og når Eldris passeres fra mål, er man næsten ”hjemme”. Den sidste del af løjpen er den bedste med et moderat terræn og mange gode nedfarter. Det er ikke uvæsentligt, at målet er indenfor rækkevidde. Det er en helt speciel følelse at komme ind på de sidste 400 meter på opløbet. På trods af, at ingen ”førstepræmie” ventede i mål blev dagens målsætning opfyldt.

Men i år blev det alligevel til en ekstra fjer i hatten. Det var mit 10ende Vasalopp og præmien var en bronze medalje. Efter 20 fuldførte Vasalopp uddeles sølvmedalje, og 30 år præmieres med guld, og man kan kalde sig veteran. På grund af kalenderen tror jeg desværre ikke, at jeg kan regne med en plads i veteranklubben.

På turen til Mora Minnesota deltog i øvrigt 19 svenske veteraner, og blandt dem to med henholdsvis 46 og 47 Vasalopp i benene. Meget imponerende og selv om det forekom, at turen i flyvesædet var besværligt – så kunne de stadig løbe 90km på ski.

I år havde Vasaloppet deltagerrekord med 48.571 tilmeldte. Stor hæder til Gustav Wasa. Det er verdens længste klassiske skiløb. Den enorme energi, som hvert år bliver brændt af på myrerne og i skovene mellem Sälen og Mora, skal bare opleves. Med venlig skihilsen Maj-Britt

Gribskovskiløbet - Danmark – 12.03.06 - 20km.

”Danmarks svar på Vasaloppet” sådan lød Københavns Skiklubs indbydelse til en skidag i Gribskov. Starten gik fra ”Bakkehuset”, en idyllisk skovløberbolig ved Kagerup Station.

Der blev afholdt konkurrence for voksne og børn i forskellige alder. Børn 2 og 5 km, motionister 10 km, damer 20 km og herrer 30 km. Der var en fin præpareret løjpe på 10 km, og tro det eller ej, der var nok sne i skoven. Ikke mindre end 336 personer stillede op til start. Det højeste antal i en dansk skikonkurrence siden 1980érne.Vejret var enestående, vindstille med sol fra en klar blå himmel. Starten blev forsinket på grund af de mange som tilmeldte sig ved start. Efter løbet blev serveret kaffe, kakao og kage i det hyggelige Bakkehuset.

Dette blev en god afslutning på skisæsonen 2006..

Med venlig skihilsen Maj-Britt